Det var helt tydeligt, hvilket produkt der løb med opmærksomheden hos Apollo d. 2. maj til Brand- og Redningsdagen i Odense.. Det var nemlig Grab Harness redningsselen. Apollos produktnyhed fik helt fortjent mange nysgerrige Brand- og Redningsfolk til at stoppe op, spørge ind og afprøve den smarte redningssele, der er produceret af amerikanske Strategic Rescue Products.
Den årlige Brand- og Redningsdag hos Beredskab Fyn i Odense løb af stablen onsdag den 2. maj. Og Apollo Brandmateriel stillede op med stort set hele vores produktsortiment.
Der har virkelig været stor interesse på redningsselen i dag”, fortæller Anders Frandsen, der står for alt salg af Apollos produkter, og fortsætter: ”Der har været mange ovre at afprøve selen og der har været god, positiv respons på den”.
Apollos stand var vel besøgt i løbet af dagen, og ikke bare fordi vi stod lige ved siden af pølsevognen (hvilket muligvis heller ikke gjorde noget), men også fordi Apollo kunne fremvise et imponerende bredt produktsortiment. Især fik redningsselen stor opmærksomhed, og mange Brand- og Redningsfolk var forbi og afprøve den smarte sele:
Et bredt udvalg ude og inde
Udover redningsselen kunne Apollo brede sig uden for standen med de store oppustelige vanddæmninger fra Beaver. Vanddæmningerne er mobile og lette at sætte op for beredskaber, der skal ud til oversvømmelser og have styr på større vandmængder i en nødsituation, hvor fx boligområder skal beskyttes.
Billedtekst: Vanddæmningerne blev desuden i løbet af dagen benyttet af foredragsholderen på dagen,
BS Christiansen, som siddeplads i solen. Et multifunktionelt produkt, må man bare sige…
Læs mere om Beaver vanddæmningen her
Ingen udstilling uden de gamle kendinge…
Apollo kan naturligvis ikke tage på udstilling uden også at have de gamle kendinge fra produktsortimentet med – Grindex-pumperne og alt, hvad der dertil hører af slanger, koblinger, pumpeflåden samt slangeoprulleren. Apollo kan nemlig levere en fuld pakke af pumper og tilbehør til beredskabet og Brand og Redning, som benytter de kvalitetsstærke pumper til at flytte store mængder vand i forbindelse med oversvømmelser.
Læs mere om Apollos pumper og tilbehør her
Vi har altid vores Grindex-pumper og tilbehøret til med på udstilling hos Apollo. Vi har et årelangt samarbejde med den svenske pumpeproducent, så vi kan rådgive om alle pumperne. Og så benytter flere beredskaber den hurtige service, vi leverer, fx Københavns Brandvæsen har en del store Grindex-pumper de bruger, når der kommer vand”, fortæller Anders Frandsen.
Alt i alt en rigtig god dag med masser spændende produkter, nye såvel som gamle, fra nogle veloplagte leverandører til branchen.
Tak til alle, der kiggede forbi, og særligt tak til arrangørerne fra Falck, Viking og værterne fra Beredskab Fyn.
Vi ses til årsmøde hos FKB i august.
Du kan se flere billeder fra dage på vores Facebookside...